Slip af med din flyskræk
Hvad er flyskræk?
Angsten for at flyve er blandt de mest almindelige fobier. Undersøgelser peger på, at mere end hver femte har flyskræk, men ingen større og nyere undersøgelse blandt danskerne har slået fast præcist hvor udbredt angsten for at flyve egentlig er.
Der kan være mange årsager til flyskræk. De typiske følelser er dødsangst, angsten for at miste, klaustrofobi, katastrofetanker, angst for angsten, samt en masse fysisk ubehag. Angst for angsten indgår stort set i alle angstlidelser. Det er den angst, anspændthed, uro, frygt, man mærker i dage, uger, for nogen endda måneder op til en flyvetur eller ferierejse med fly. Og ofte er det den, der fylder mest, fordi den er konstant over længere tid, man er bange for at blive bange.
Her er de typiske følelser ved flyskræk
- Dødsangst og katastrofetanker. Man kan være bange for, at flyet styrter ned, bange for at miste nogle af ens kære eller for at de mister én. Man kan også være bange for uvejr, turbulens, flykapringer eller bange for at der sker éns børn eller nærmeste noget, hvis man rejser med dem.
- Klaustrofobi er også meget typisk for folk med flyskræk. Her er det følelsen af at være spærret inde, ikke at kunne komme ud, og ikke selv at kunne bestemme over situationen og gå ud ad døren når man har lyst fx.
- Fysisk ubehag: Udover alle de ovenfornævnte psykiske følelser, er flyskræk altid forbundet med et stort fysisk ubehag. Pulsen stiger voldsomt, man sveder, måske koldsved, man trækker vejret hurtigt, hyperventilerer måske, bliver anspændt i kroppen.
- Flyskræk opstår gerne, som følge af en ubehagelig oplevelse, man har haft på en flyvetur. F.eks. med turbulens eller svære landingsforhold.
Har du flyskræk?
Bliver du urolig ved tanken om at flyve? Er du bange for at flyet styrter ned eller måske har du klaustrofobi og hader tanken om at være lukket inde i en flyvemaskine? Måske frygter du, at få et panikanfald og fuldstændig miste kontrollen under flyveturen og udsætte dig selv for pinlig opmærksomhed fra de andre passagerer?
Flyskrækken kan forhindre dig i at leve det liv du ønsker. Forhindre dig i at tage på ferie med venner og familie og begrænse dig i din karriere, hvis drømmejobbet involverer flyrejser.
Mange er så bange for at flyve, at de fuldstændigt undgår det. Andre flyver alligevel på trods af angsten, men bruger uforholdsmæssigt meget tid på bekymringer om flyveturen og den følelsesmæssige reaktion er udtrættende.
Hvorfor leve med flyskræk?
Da flyskræk primært består af negative følelser og negative tanker, er tankefeltterapi en meget effektiv terapiform til lige netop behandling af flyskræk.
Med tankefeltterapi kan jeg hjælpe dig af med din flyskræk så du får mere frihed til at leve det liv du ønsker.
Læs mere om tankefeltterapi her og om forskningen bag.
“Med tankefeltterapi fjerner og forløser jeg dit ubehag, så du kan leve det liv du ønsker”

Behandling af flyskræk med tankefeltterapi
Tankefeltterapi er en meget effektiv terapiform til at fjerne de negative tanker og følelser der er ved flyskræk. Via tankefeltterapi hjælper jeg dig med at indstille dine tanker på ubehaget, mens jeg banker på meridianbanerne.
Derved sker der en nulstilling af de elektriske impulser, der sender beskeder til din hjerne om, at der er fare på færde. I praksis betyder det, at det der triggede dig før ikke længere vækker ubehag, hverken fysisk eller psykisk. Du mærker en forandring her og nu i stolen hos mig.
Lider du af flyskræk?
Jeg kan hjælpe dig med din flyskræk.
- Ganske kort behandlingstid, ofte få timer.
- Op mod 90% succesrate
- Behandling uden bivirkninger